Favorite Comment

De sjove aar (1959)

Uden for det store hotel er der vældig aktivitet. Det myldrer med udlændinge, busser ankommer og kører, og indendørs er luften fuld af fremmede tungemål. Men ser man nøjere efter, vil man opdage, at både portier og hotelkarl, servitricer og tjenere slet ikke er "rigtige" hotelfolk, men bare studenter, som om sommeren tager et ekstrajob for at tjene til studierne og om vinteren selv bor på "hotellet", som i virkeligheden er et studenterkollegium, nemlig "Egmont".