Søren Steen

Søren Steen

Biografi

Søren Steen (født 22. august 1942) er en dansk skuespiller, der blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1971 Søren tilbragte årene 1965-66 på den amerikanske base i Sdr. Strømfjord, hvor han lærte sig karate og martial arts. Allerede under sin uddannelse på Statens Teaterskole 1968-1971 fik han øgenavnet "Mr. Action". Efter uddannelsen foretog han studierejser til Helsingfors, London og Gøteborg. Med sin erfaring kom han til at stikke utallige øretæver på film og tv op gennem 1970erne og 1980erne både som skuespiller og som action-instruktør. Men han har også fået roller der bryder med billedet af den hårdtslående actionhelt. I samarbejde med teaterchef Mogens Pedersen medvirkede han i "Hamlet" og iscenesatte alle tiders fægtekamp i Shakespeares drama. Efter den tid virkede han som skuespiller på Aalborg Teater, hvor han søgte at bringe "skolescene"-begrebet op i et stort format med udnyttelse af teatrets komplicerede teknik. Stærkest i erindringen står nok hans "Trafford Tanzi" både i Aalborg og på Det Kongelige, hvor en ekstremt fysisk forestilling vakte både opmærksomhed og gav blå mærker. Han har bl.a. medvirket som Morten i "Nu går den på Dagmar", som Big Jule i "Guys and Dolls" og i "Bare jeg var som de andre" og i "Mutter Courage". På film har han bl.a. haft roller i "Hovedjægerne", "Præriens skrappe drenge", "Motorvej på sengekanten" samt i flere udenlandske produktioner. Søren Steen har haft utallige koreografiske opgaver ved teater, film og TV. Han har haft opgaver på filmskolen, ligesom han huskes for iscenesættelse af de årlige vikingespil i Frederikssund.

Kendt for: Acting

Fødselsdag: 1942-08-22

Fødested: København, Danmark

Også kendt som: