Niels Jørn Alsing (30. april 1943 i Kolding – 7. juni 1986) var en dansk skuespiller. Alsing var elev af Avi Sagild, blev uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole fra 1968 til 1971. Han debuterede som 3. års elev den 24/9 1970 som Don Baker i "Kald mig bare Sebastian". En tid forblev han tro mod sit teater, men udfordringerne i hovedstaden trak og han drog til København for at spille teater på hovedstadens scener. Niels Alsing markerede sig hurtigt som en af de mest spændende skuespillere i sin generation. Han var Claude i "Hair", Überscarführer Lenz i "En dag i en by", Andrej Vahodha i "Moderen" og han medvirkede i "Godspell" på ABC-Teatret og Everyday i "Kaptajn Shell og kaptajn Esso" på Det ny Teater. Han havde engagement på Boldhus Teatret i rollen som Hal i "Syv veje over floden". Niels Alsing var med i Hippodromens åbningsforestilling "Det Tredje Riges Frygt og Elendighed" og på Folketeatret var han med i Sven Holms historiske skuespil "Struense var her" og "Hans Egede". På Strøghusteatret var Niels Alsing Orestes i "Elektra" og samme sted var han en fremragende Max i Bent. I USA hentede han ny inspiration og blev siden hentet til Aalborg Teater til rollen som Adolphus Cusins i "Major Barbara", som han klarede til anmeldelsernes og publikums store fryd. Men Niels Alsing vendte tilbage til København, hvor han fik succes bl.a. i "Hjemkomsten" og i rollen som Ed i "Det var en lørdag aften" på Rialto Teatret.
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1943-04-30
Fødested: Kolding, Danmark
Også kendt som: