Dirk van Cappellen Brüel (Født 29. december 1942 i København) er en dansk filmfotograf Dirk er søn af kunstmaler Michael Brüel) og hustru Emmy Jensen (født van Cappellen). Han blev oprindelig uddannet som reklamefotograf i 1962 og tog siden fotolinien på Den Danske Filmskole fra 1967 til 1969. Siden 1970erne har han foruden novellefilm, dokumentarfilm og tv-film fotograferet en lang række danske spillefilm og har arbejdet med nogle af dansk films bedste instruktører, bl.a. Bille August, Morten Arnfred, Nils Malmros, Helle Ryslinge og Peter Schrøder. Blandt de mange film er bl.a. "Kære Irene", "Flugten", "Drenge", "Honningmåne", "Johnny Larsen", "Pigen fra havet", "Flamberede Hjerter", "Det forsømte forår", "Kun en pige", "Kærlighed ved første hik", "Magnetisørens femte vinter", "Et rigtigt menneske", "Kat" og "Lykkevej". Dirk Brüel var medlem af bestyrelsen for Dansk Filmfotograf Forbund 1995-2009. I 2010 var han medforfatter til kunstbogen "Fotografens Øje". I tidens løb er han blevet hyldet med en lang række filmpriser: Bodil 1977, Chicago International Award 1980, Robert 1991 og 2000, Dansk Filmfotograf Forbunds Rejselegat "Klukprisen" 1996, Ingmar Bergmans Filmpris 1997, Johan Ankerstjernes Ærespris 2000 og TV-prisen 2010. I 2000 blev han belønnet med den internationale og fornemme Da Vinci Award 2000 på filmfestivalen i Palm Springs USA for filmen "Magnetisørens femte vinter". Dirk Brüel blev den 16. juli 1965 gift i Søllerød med socialpædagog og smykkedesigner Elizabeth Brüel (født Koch)
Kendt for: Camera
Fødselsdag: 1942-12-29
Fødested: København, Danmark
Også kendt som: