Søren Rode (født 10. december 1935 på Frederiksberg, død 21. juni 2023) var en dansk skuespiller, der blev uddannet fra Det kongelige Teaters Elevskole i 1962. Søren Martin Rode, skuespiller, der var søn af journalist Mikal Rode og hustru Anna Margrethe Termansen, var oprindelig malersvend inden han blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1959-1962. Han blev på nationalscenen i næsten 30 år. Søren Rode spillede bl.a. roller i "Den herskende Klasse", "Tribadernes Nat", "Flæsk", "Indenfor murene" "Rygter" "Medea", "Harvey" og "Tre Søstre. Siden 1991 havde Søren Rode bl.a. roller i Jess Ørnsbos stykke "13 kvadratmeter" på Teatret ved Sorte Hest - i Grønnegårdsteatrets "Melampe" og i musicalen "Aladdin" på Gladsaxe Teater. Han medvirkede bl.a. i Scherfig-filmen "Det forsømte Forår". På TV var han med i mange tv-serier, bl.a. "Ka' De li' østers?", "Huset på Christianshavn", "Livsens ondskab", "En by i provinsen", "Kald mig Liva", "Gøngehøvdingen", "Bryggeren", "Taxa" og "Edderkoppen". Derudover var han meget benyttet i radioen, både som oplæser og i Radioteatret. Søren Rode var nevø til skuespilleren Ebbe Rode.
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1935-12-10
Fødested: Frederiksberg, Danmark
Også kendt som: